Udviklingen af elulykker går den forkerte vej

Elulykker præger boligejere i Hillerød og København.Selvom mange danskere er klar over, hvordan man uden at gøre skade på sig selv skifter en el-pære i hjemmet, så er det ikke alle ting, der uden videre kan ordnes på egen hånd. Mange glemmer at have respekt for elektriciteten, både når de skal skifte basale el-installationer i hjemmet, men også i forhold til de ting der kan ske, når der ikke er opsyn i hjemmet. Flere medier og elektrikere har kunne rapportere om brandulykker i hjem, der er opstået ved sjuskefejl angående elektricitet. I 2016 kunne man f.eks. konstatere en markant stigning af elulykker i ældre boliger omkring Hillerød og København, fordi ejerne ikke tog deres forholdsregler når det kommer til sikkerhed. Derudover er der opstået en trend, hvor vi tror vi kan gøre alting selv, fremfor at ringe efter hjælp fra en elektriker. Elulykker kan gøre store skader på vores krop (kilde: Sikkerhedsstyrelsen).

Derfor er det vigtigt – både for din egen sikkerhed, men også andres – at du er klar over, hvilke ting, du selv kan ændre og hvordan. Men husk: det er ingen skam at overlade arbejdet til en fagmand. Bor du f.eks. i en ældre bolig så kan der forekomme mange forældede el-installationer med potentiel fare for kortslutninger. Det gælder uanset om du bor i Hillerød, København eller et hvilken som helst anden by. Lad et el firma hjælpe dig og undgå at sætte dit eget helbred på spil.

Tre gode råd til at forebygge elulykker

Selvfølgelig kan der opstå ulykker ud af ufarlige situationer, men med blandt andet disse råd i baghovedet kan du selv gøre en indsats for, at ulykken ikke er sket på grund af dig selv.

  1. Du kan selv skifte eksisterende stikkontakter, skifte stikpropper og ledninger, hvis du ved hvordan det skal gøres. Men kommer du i tvivl om, hvordan arbejdet skal foretages korrekt, så er det livsvigtigt, at du ringer efter en fagmand og får hjælp. Eller få en elektriker ud og kigge på problemet.
  2. Støv i store mængder kan være med til at starte ildebrande. Så gør rent ofte og støvsug, særligt i nærheden af stikkontakter. Specielt dem, der ligger gemt bag køleskabe, ovne og så videre. Det gælder også, når du sætter en oplader til. Det er også en god huskeregel at sætte iPhone-opladere og computeroplader langt væk fra eksempelvis tøjbunker, da varmen kan få tøjet til at sætte i brand.
  3. Overbelast ikke dine stikkontakter. Hvis du overbelaster en stikkontakt over længere tid, så kan den risikere at kortslutte og derved bryde i brand. Sørg derfor at bruge så mange forskellige stikkontakter som muligt.

Der er en bestemt ting, der går igen: nemlig omtanke. Hvis du er opmærksom og ikke er skødesløs med installeringer og dit el-forbrug, så undgår du situationer, hvor sløsethed er skyld i ulykken. Er du i tvivl, så ring til en elektriker, der kan give dig gode råd i de forskellige situationer. Dermed undgår at sætte dit eget og andres liv på spil.